Denne del af hjemmesiden kræver Adobe Flash Player installeret på computeren
Klik her for at hente dette

Salgs- og leveringsbestemmelser

 
Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang, der ikke foreligger anden skriftlig aftale. Særlige betingelser og krav fra køber er kun forpligtende for sælger, såfremt vilkåret er skriftligt accepteret.

1. Tilbud og ordrebekræftelse

Et af sælger afgivet tilbud skal betragtes som vejledende eller som en opfordring til køber om at afgive ordre.

Såfremt sælger accepterer et tilbud eller en ordre fra køber, bekræftes dette i en særskilt skriftlig ordrebekræftelse, der tillige indeholder de nærmere vilkår for aftalen.

Efterfølgende ændringer eller tilføjelser er kun gyldige, såfremt de bekræftes skriftlig af sælger.

2. Priser og betaling

Sælger fakturerer ved levering de solgte varer. Faktureringen sker i overensstemmelse med ordrebekræftelse, dog er sælger berettiget til at beregne tillæg for eventuelle mellem kommende omkostninger, kursstigninger, skatter eller afgifter, der måtte pålægges varen.

3. Levering

Varerne leveres ab Sabro eller andet produktionssted.

Den videre fragt/transport af varerne sker derfor på købers regning og risiko. Fragt i henhold til volumen. Ved varekøb over DDK 8.000,00 leveres fragtfrit i Jylland og til brofaste øer. Gældende fragtpriser oplyses ved henvendelse til BambusHansen

Sælger er uden ansvar for eventuelle forsinkelser med levering, hvis årsagen hertil er forhold udenfor sælgers kontrol (force majeur).

4. Mangler og ansvar

Køber skal foretage en grundig undersøgelse af enhver leverance, umiddelbart efter dennes modtagelse.

Såfremt der konstateres fejl eller mangler, skal der straks og inden 8 dage skriftligt gives meddelelse herom til sælger.

Sælger er forpligtet til uden ugrundet ophold at tage begrundet stilling til reklamation, og indtil denne stillingtagen foreligger, er køber ikke berettiget til at disponere over varerne, herunder at returnere disse.

Såfremt mangelindsigelsen helt eller delvist erkendes af sælger, er sælger berettiget til at vælge, om købet annulleres (hæves), om manglerne afhjælpes eller om der ydes erstatningsleverance (omlevering).

Sælger er ikke ansvarlig for den forsinkelse, der måtte følge af afhjælpning eller omlevering.

5. Begrænsninger i ansvar

Sælger kan hverken i tilfælde af forsinkelse, mangler eller produktansvar afkræves erstatning for indirekte tab som driftstab, tabt avance eller forøgede omkostninger.

6. Lovvalg og værneting

Enhver uoverensstemmelse eller ethvert krav, som måtte opstå, skal afgøres efter dansk rets regler og med Retten i Århus eller Vestre Landsret som værneting.
 
 
FIND OS

 

Bambus Hansen
 
Poppelgårdsvej 10
8471 Sabro
 
Telefon: 31 71 42 56
Fax: 86 94 80 47
 
Bank reg.nr. 1927
Konto 3488 145 818